Listen . Bidrag . Beskrivelse
En nødradio fortæller os, hvad der sker. En sang minder os om, hvem vi er.
Kulturens Preppingliste er ikke en ny kanon og den er endnu ikke færdigskrevet. Det er en
levende kampagne, der vokser nedefra gennem middage, samtaler og bidrag fra borgere,
kunstnere og kulturaktører over hele landet. Ved årets udgang samles listen og overrækkes
til Beredskabsministeriet og Kulturministeriet som et bidrag til at tænke kultur ind i
fremtidens beredskab.
Kom med dit bidrag her
Hvad
vil du skrive på
Kulturens
Preppingliste?
En nødradio fortæller os, hvad der sker. En sang minder os om, hvem vi er.
—— Vi har alle modtaget en officiel beredskabsliste i e-Boks.
—— Vi skal preppe med vand, batterier og dåsemad.
—— Men hvordan forbereder vi os kulturelt, når verden er usikker?
—— Hvordan inddrager vi det menneskelige og mentale i en omfattende krise?
Kulturens Preppingliste er en invitation til en national bevægelse, der gør kultur til en
aktiv del af samfundets beredskab. Kultur er nemlig ikke kun noget, vi forbruger. Det er
noget, vi bygger handling, håb og fællesskaber omkring. Alligevel er kultur fraværende i den
offentlige beredskabstænkning og i tjeklisten fra beredskabsstyrelsen. Det vil vi gerne gøre
opmærksom på, fordi vi i kraft af vores arbejde kender kulturen som en superkraft. Med en
enkel, poetisk og genkendelig tjekliste inviteres du til at træne kulturel robusthed og
gentænke, hvad der gør os modstandsdygtige i en krisetid.
Vi er i gang med de indledende undersøgelser lige nu. Derfor inviterer vi ti særligt
udvalgte kunst- og kulturpersoner lige fra mememagere til performancekunstnere,
jordbrugere, journalister og popstjerner til at kickstarte listen. Skabe en ramme for
Kulturens Preppingliste. Måske de finder frem til, at vi skal lære tre sange udenad. Kende
vores naboer. Kunne genfortælle et eventyr, et digt eller spille guitar. Noget, som vi kan
tage med os, også når strømmen går, og vi mødes i mørket.
Men Kulturens Preppingliste er ikke en ny kanon. Den er ikke en fast liste, der sætter
rammerne for, hvad vi skal kunne. Listen er udtryk for en levende bevægelse, der vokser
nedefra gennem bidrag fra borgere, kulturaktører og fællesskaber på tværs af landet. En
liste i bevægelse, som løbende formes, afprøves og deles. Målet er ikke at fastlåse, hvad
kultur er, men at aktivere den! Og ved årets udgang bliver listen endeligt udarbejdet og
overrakt til Kulturministeriet som et bidrag til at tænke kultur ind i fremtidens beredskab.